Hvem kom først?

Færøernes bosættelse er et resultat af skandinavernes ekspansion i vikingetiden mod vest og op i Nordatlanten. Det er klart reflekteret i sproget og stednavnene. For Færeyinge-sagaen var det dog også klart, at der er et irsk element i landnámet på Færøerne. Nogle af de tidlige emigranter havde rod i en irsk-skandinavisk blandingskultur, der tidligt i vikingetiden var blevet skabt omkring det Irske Hav og på Hebriderne. Her havde hedenske skandinaviske mænd giftet sig med kristne keltiske kvinder og var undertiden konverteret til kristendommen.

Af Steffen Stummann Hansen

Billede

Sprogforskere pegede tidligt på, at det færøske sprog rummer en række stednavne og låneord, som må stamme fra irsk. F.eks. er det færøske ord for sæter, det vil sige sommergård i fjeldet, ærgi eller argi, der stammer fra oldirsk áirge. Det skandinaviske ord sæter optræder slet ikke på Færøerne. Ligeledes stammer det færøske ord for tyr, tarvur, fra oldirsk tarb. Og der er flere eksempler.

Periode: Jernalder (500 til 749), Germansk jernalder (375 til 749)

Udgave: Skalk 2009:1

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.