Hvem ejede pungen?

I 1814 var de politiske omstændigheder, at Danmark var kommet forholdsvist uskadt gennem Napoleonskrigene. Men den 5. april 1812 indgik Sverige og Rusland en forbunds­traktat, hvor Rusland lovede svenskerne herredømmet over Norge enten ad diplomatiets vej eller om nødvendigt med hjælp fra russiske tropper. England accepterede aftalen, og den 3. september erklærede Danmark krig mod Sverige. Med Napoleons nederlag ved Leipzig den 15.-18. oktober 1813 var vejen mod vest banet for de svenske og russiske tropper. Den 26. november krydsede de svenske tropper Elben sammen med russiske kosakker. Den udenlandske hær fortsatte op gennem Holsten, og den 9. december oprettede de hovedkvarter ved Oldesloe. Holsten var nu besat med det formål at presse Frederik 6. til at afstå Norge. Da dette ikke skete, fortsatte den svenske hær sin fremfærd op i Slesvig. Den 15. december blev der indgået våbenhvile. Våbenhvilen skulle vare til den 29. december. Det blev aftalt, at de svensk/russiske tropper skulle blive syd for Slesvig, og de danske tropper trække sig tilbage og samles ved Kolding og Middelfart. Første juledag forlængedes våbenhvilen dog til 5. januar 1814. Da Frederik 6. ved våbenhvilens udløb stadig ikke havde afstået Norge til Sverige, fortsatte den udenlandske styrke sit indtog i Slesvig. Den 5. januar blev Slesvig by indtaget, og dagen efter stod tropperne i Flensborg. Herefter forsatte fremmarchen, indtil styrken den 9. januar stod i Christiansfeld, der ligger få kilometer fra Hejls. Kongen bøjede sig for presset, og den 14. januar blev fredstraktaten underskrevet i Kiel, Norge blev afstået, og de svensk/russiske tropper drog bort mod syd. Med de udenlandske troppers fremmarch må frygten have bredt sig blandt befolkningen. Med svenskernes hærgen i 1600-tallet i erindring må tankerne have fløjet tilbage til den tids ufred. Samtidige kilder og mange fund af sølvgenstande fortæller, hvorledes præster og andre højtstående folk gemte deres værdier væk, inden de udenlandske troppers indtog. Skatten ved Hejls må være nedlagt på baggrund af sådanne overvejelser, dog blev denne skat aldrig hentet.