Hvad duer en benmejsel til

Lerhusene ved Lejre virker meget overbevisende både på de mange

besøgende, der kommer uden særlige forudsætninger, og på fagets folk. Sådan kan nogle af den yngre stenalders huse udmærket have set ud. På et enkelt punkt føles de dog for primitive: som materiale har man anvendt stammer med mindst mulig tildannelse, og ved samling af de vigtigere bygningselementer har man blot hugget nogle grove hak ind i siden af tømmeret og så snøret de enkelte dele sammen med barkstrimler. En af forsøgets forudsætninger blev netop formuleret i bogen: »Du må ikke bruge søm eller ståltråd . . ikke bruge sav, stemmejern eller hammer, men kun økse«. Det med søm og sav er ligetil, men hvordan med stemmejern?

Lad os vende opmærksomheden mod et snart 20 år gammelt fund, som ikke tidligere har været genstand for særlig interesse. Ved tørvegravning i Ferie enge, Nordsjælland, traf man i 1945 på en mærkværdig samling af ben- og flintred skaber fra yngre stenalder. Af de ialt 20 genstande er de 13 benmejsler. De er af een og samme type, men afviger i enkeltheder fra hinanden ved æggens udformning: den kan være bred eller smal, lige eller buet, ret eller huul. Præparator Ulrik Møhi har bestemt materialet, der i alle tilfælde er knogle af tam okse. Hyppigst har man brugt et stykke af mellemfoden, men to gange er spolebenet blevet anvendt. I redskabets brede ende er bevaret en del af den naturlige ledflade, medens æggen er skåret ud i den tykke knoglevæg. Takket være mosejordens konserverende egenskaber står alle enkeltheder ganske klart; på flere af mejslerne kan man således se tydelige spor af slid, og nogle er skærpet op med en flintkniv, hvis æg har efterladt fine ridser og streger.

Vi har kaldt disse redskaber »mejsler«. Kan man da være sikker på, hvad de har været brugt til i stenalderen? Og har de været skæftet? For at prøve mulighederne har også vi lavet eksperimenter.

Først lidt om materialet. Det er ikke tilfældigt, at der udelukkende er anvendt mellemfodsben eller spoleben, for disse tykvæggede lemmeknogler hører til de stærkeste i skelettet, og deres ledender er velegnede som slagflader. Zoologen kan yderligere fortælle, at der er brugt knogler af fuldt udvoksede dyr, hvor knoglemassen er hårdere end hos yngre individer. Derfor fremskaffede vi først et par ben af en ældre, veltjent ko, og så skar fingernemme folk på Nationalmuseets konserveringsanstalt kopier af to benmejsler, således at de ikke blot fik samme form, men blev lavet af nøjagtig samme del af knoglen som de oprindelige stykker.

Disse kopier blev lavet sidste år; men et lignende par var blevet fremstillet for ca ti ar siden, så der var to sæt til rådighed. På den måde blev der mulighed for at prøve dels nogle godt tørre, dels nogle temmelig friske redskaber.