Hus med underjordisk gang

Romeren Tacitus, der levede i 1. århundrede efter Kristi fødsel, fortæller, at germanerne indrettede hemmelige kældre, der tjente dels som forrådsrum dels som gemmested i farens stunder. Og i de noget yngre islandske sagaer omtales underjordiske løngange, der fra en lem i gulvet under husbonds seng fører ud til det fri, og hvis eksistens kun er kendt af husherren selv og hans nærmeste. En praktisk foranstaltning i ufredstider, og et velegnet tilflugtssted, hvis huset brændes af over hovedet på en.

Denne tolkning har været taget for gode varer indtil 1958, hvor der på Løgten mark vest for Frederikshavn fremkom ikke mindre end syv kældre, alle liggende sammen på et forholdsvis lille område (se Skalk 1959, 3 og 4). Et så overvældende stort antal tilflugtsrum forekom usandsynligt, og undersøgelsen, som blev forestået af Forhistorisk Museum i Århus, viste da også, at der her var tale om selvstændige anlæg uden forbindelse med hustomter.