Hundemordet

Blandt de farer, som truede vore forfædre, var hundegalskaben, den frygtelige og absolut dødelige sygdom, der angreb dyrene og fra disse kunne overføres til mennesker gennem - navnlig hundes - bid. For at komme plagen til livs blev det i 1700-tallets sidste årtier ved politiplakater pålagt natmestrene at ihjelslå alle ikke-snorførte hunde på stedet. Enhver løsgående hund - altså ikke blot de herreløse - kunne herefter risikere at blive slået ned, råt og brutalt, med knippel. I den sag gjaldt ingen hunds anseelse; køtere og ædle racehunde stod lige for loven.