
Hultræ
Jævne menneskers tiltro til lægestanden var højt op mod vor tid ikke særlig stor, og mange foretrak at søge hjælp for deres skavanker hos folk af deres egen klasse, kloge mænd og koner, der virkede med hjemmegjorte medikamenter og udstrakt brug af mystik. Andre, og vel nok de fleste, valgte at gå til naturen selv, og det var jo i hvert fald det billigste. Rundt om i riget fandtes kilder, hvis vand mentes at have helbredende egenskaber eller undergørende kraft. Og var der ikke en sådan kilde i nærheden, kunne et hultræ gøre samme gavn.
Af Redaktionen

Nej det er ikke et hult træ, der er tale om, men ét, som på en eller anden måde danner en åbning, man kan krybe igennem, for eksempel ved at to stammer med fælles rod er vokset op side om side og et stykke oppe forenes, eller ved at en gren, der efter at være vokset ud fra stammen, krummer sig og vender tilbage til den. Mængden af sådanne træer er begrænset, og de, der er, har en begrænset levetid, men hultræer, som man ved har været søgt af syge, er dog kendt fra det meste af landet.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Nationalstat (1849 til 1915)
Udgave: Skalk 2004:5
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Festernes fest

Af den gamle skole

Døden som underholdning

Dagbøger

