Hugo Matthiessens Danmark

Da museumsinspektør Hugo Matthiessen på Nationalmuseets middelalderafdeling et par år før sin pensionsalder forlod sin stilling for at hellige sig sin skribentvirksomhed, fejrede hans kolleger ham med et vældigt gilde. En lille sangbog blev »Ved godhed befordret i trykken af det Gyldendalske Officin i Klareboderne«. Den 18. december 1949 blev versene om Mester Hugo for første gang – på melodien Marken er mejet – sunget af de fremmødte kolleger. Det sidste vers lyder:

Nu si’er han stop – vore øjne er våde –
Hugo bli’er emeritus og kaster af sit åg.
Topografi på en helt anden måde
Drev han ved at finde vej til hver en hjertekrog.

Af Jens Vellev