Hug en hæl

Få danske jernalderbopladser har skaffet os så mange mærkelige enkeltfund som den ved Gudme på Sydøstfyn, og det er måske ikke så mærkeligt, for en ikke helt ubetydelig del af de romerske varer, der i århundrederne efter Kristi fødsel nåede frem til vort land, kan antages at have passeret denne by eller dens »ladeplads« nær nutidens Lundeborg (se Skalk 1993:6). Af de således fremdragne mærkværdigheder hører mange til prydgenstandenes afdeling, og det gælder også den, som nu skal omtales. Alligevel indtager den i enhver henseende en særstilling. (Fig. 1, fig. 2, fig. 3)

Af Karsten Kjer Michaelsen

Det drejer sig om dele af en romersk bronzestatue. De første, der dukkede op allerede i midten af 1980’erne, var gennemgående ukarakteristiske, men et stykke af umiskendelig lighed med en mennesketå hjalp med til at fastslå fundets art. I årene efter kom mere til, men intet, som gav yderligere oplysninger – alt i alt var der ikke meget at skabe en statue af. 1994 bragte væsentligt nyt: en stump af standpladen, lidt af håret og et stort stykke af en fod. Denne sidstnævnte legemsdel, der blev fundet lidt væk fra de andre stumper, men på samme mark, er vigtig, fordi den sammen med tåen giver en forestilling om statuens anatomi og størrelse.

I mangel af andre statuefund at sammenligne med faldt blikket på de små bronzestatuetter, ligeledes af romersk oprindelse, som der kendes nogle stykker af, fundet rundt om i Danmark. De er sjældent over 25 cm høje og dermed langt mindre, end vor statue har været, men lighed med den har de dog, og det interessante er, at mere end en tredjedel er fundet på Østfyn, deraf en i selve Gudme og to i dette sogns umiddelbare nærhed. Under syslen med dette dukkede noget virkelig spændende op, nemlig en bronzehånd, også fra en statue og, så mærkeligt det lyder, sandsynligvis den samme som foden, tåen og de øvrige stykker har tilhørt – den stammer nemlig fra Hesselagergård, der er nabo til Gudme og tidligere har ejet netop det jordstykke, hvor disse fund er gjort. Hånden er i sin tid sammen med forskellige andre oldsager af Hesselagergårds ejer afgivet til Frederik 7.s oldsagssamling, hvorfra den 1865, efter kongens død, gik videre til Oldnordisk Museum (det nuværende Nationalmuseum). Her har den opholdt sig siden i, hvad man kan kalde, bemærkelsesværdig ubemærkethed. (Fig. 4, fig. 5, fig. 6)

Udgave: Skalk 1995:1 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.