
Høvding og præst?
En af de fornemste danske vikingegrave blev udgravet – eller snarere endevendt – i 1868 øst for Viborg. Det var gravhøjen Bjerringhøj, og fundet kaldes ofte Mammengraven efter den nærliggende landsby. Graven blev ukyndigt gennemrodet af lokale beboere, men i den efterfølgende tid blev det meste af gravgodset sikret af adjunkt Feddersen, der også straks telegraferede til Museet for Nordiske Oldsager (Nationalmuseet) om fundet (se Skalk 1983:2). Ham er vi stor tak skyldig.
Af Lise Ræder Knudsen

Blandt den tømmerbyggede kammergravs mange gravgaver var en rigt dekoreret økse, som har givet navn til stilarten Mammenstilen (som optræder på den store Jellingsten), og en bronzekedel, som allerede ved nedlæggelsen synes at have været flere hundrede år gammel. En mængde dragtstykker omfattede bl.a. pudevår, broderet uldstof, uldent bånd med mønstre, silkearmbånd med guldindvirkede bånd og såkaldte vimpler af silke, som er blevet opfattet på forskellig vis. Oven på kisten havde der stået et stort vokslys, som må opfattes som et kristent symbol.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jernalder (500 til 749), Vikingetid (750 til 1049)
Udgave: Skalk 2007:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Avisen i historien

Den ottende kunst

Byens træ

Pandebåndspynt

