Højhuse
Sidder man i selskabeligt lag og diskuterer, kan det ene ord tage det andet, så det ender med skænderi, uvenskab – ja eller væddemål. Det gælder nu som i ældre tid. En sådan disput opstod en dag i 1751 mellem to borgere i Holstebro, Thomas Engsnap og Simon Joenstrup. Det, de skændtes om, var, hvor høje huse, der fandtes i landets hovedstad. Begge mente at kende København så godt, at de kunne udtale sig med sagkundskab herom. Engsnap holdt på, at der var bygninger på syv stokværk. Joenstrup anså det for umuligt. Spørgsmålet angik dem i en sådan grad, at de væddede den ikke ringe sum af ti rigsdaler.
Af John T. Lauridsen
Straks meldte problemet sig, hvordan man skulle få sagen afgjort. Parterne enedes om at lade retten i Holstebro tage sig af den; det lyder mærkeligt i vore øren, men sådanne problemer kunne dengang indbringes for domstolene. Joenstrup følte sig så sikker, at han erklærede, al om end Engsnap fik lov til at regne kælderen med, ville han tabe. Retten i Holstebro gav Joenstrup medhold. Det var utænkeligt med så høje bygninger i hovedstaden. Engsnap mødte ellers op med en attest fra notarius publicus i København, der bekræftede hans påstand, men alligevel blev han den 23. november 1751 dømt til både at betale Joenstrup de ti rigsdaler for væddemålet og fire rigsdaler for salærer. Den lokale ret ville ikke anerkende attesten.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 1987:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
