Højfolkets huse

Vort billede af oldtidsfolkets boliger lider endnu af svære mangler. Indtil for tredive år siden var situationen den, at man kendte masser af hustomter fra ældre jernalder, en del fra vikingetid, men kun ganske få fra den mellemliggende periode og endnu færre fra de foregående. Så begyndte der imidlertid at ske noget, tomrummet i jernalderen er efterhånden blevet udfyldt, og også bronzealderhusene dukkede op. I Skalk 1971:5 kunne Jørgen Jensen fastslå, at forestillingen om bronzealderfolkene som omvandrende hyrder måtte opgives, de har boet i solide, velkonstruerede langhuse, der viser en høj grad af bofasthed. I hovedtrækkene har disse bygninger ikke adskilt sig meget fra dem, som kendes i mængder fra ældre jernalder, proportionerne var omtrent de samme, dørene havde deres plads i langsiderne, og taget hvilede i begge tilfælde på to indvendige stolperækker. Den største forskel har gavlene frembudt, de var i bronzealderen jævnt afrundede, i jernalderen lige – eller noget i den retning.

Af Per Ethelberg

Billede

Mængden af udgravede bronzealderhuse er efterhånden betydelig, men de har på en mærkelig måde klumpet sig i periodens yngre del; vi ved stadig meget lidt om, hvordan Egtvedpigen, Muldbjergmanden og alle de andre, som har hvilet i storhøjenes egekister, boede. En flig af sløret er dog løftet, ved Vadgård i nærheden af Løgstør, ved Egehøj på Djursland og ved Trappendal i Sønderjylland er fundet hustomter fra ældre bronzealder, og dertil kommer et par fra Sjælland og enkelte syd for grænsen (Fig. 1). Et nyfund af denne art skal omtales i det følgende. Det lader yderligere nogle brikker falde på plads og trækker linjen tilbage til den foregående periode, bondestenalderen.

Periode: Bronzealder (1700 til 501), Ældre bronzealder (1700 til 1101)

Udgave: Skalk 1986:1

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.