Højens guldhest
Guldskatte har altid været yndede i folkemindet, men hvorvidt de har en historisk baggrund, er det kun sjældent muligt at udtale sig om. Guld udøver en forlokkende virkning på mennesker – det lover lykke for finderen, hvilket adskillige familier til danefæfindere kan bevidne. Det er ikke sært, at fantasien beskæftiger sig livligt med en let vej til lykken – altså at finde en skat. I dag har den store lottogevinst vel overtaget rollen.
Af Henrik Thrane
Da Danmark var et bondeland, var jorden den bedste kilde til skjulte skatte. Gravhøjene havde altid ligget der og set forlokkende ud. Man vidste af erfaring, at der kunne findes sære ting i dem, så de blev naturligt steder, hvor mystiske hændelser forekom. At udkommet af guldfeberen sjældent stod mål med forventningerne, satte vel gang i de mange overleveringer om højudgravninger og skattefund, som gik galt og blev til ulykke eller i bedste fald til en slem skuffelse for finderne.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Bronzealder (1700 til 501), Yngre bronzealder (1100 til 501)
Udgave: Skalk 2012:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
Den hovedløse trold
Tidsfordriv
Hverdagselefanten
Veje fra øst
