Hjul på række

I 2021 gennemførte Vesthimmerlands Museum en forundersøgelse i Ranum Mose ved Limfjorden. Allerede i 1950’erne blev der fundet et menneskeskelet i mosen, og tidligere undersøgelser havde afdækket både nedsatte lerkar og dyreofringer fra jernalderen. Forventningerne til den nye forundersøgelse var derfor høje, og de skulle vise sig at blive indfriet.

Blandt de mange fund af især trægenstande skilte ét sig ud: en cirka 190 cm lang planke af elletræ, tilhugget i tre ensartede sektioner, kun svagt forbundet med hinanden. Planken blev fundet sammen med øvrige genstande i et lag fra jernalderen, men dens funktion forblev et mysterium. Vi spurgte kolleger, men ingen kunne genkende eller forklare dens udformning. Var det et kultobjekt, et redskab – eller noget helt tredje?

Først efter konserveringen gik det op for os, hvad vi stod med: Planken bestod af tre ufærdige fælgstykker til et hjul med en såkaldt sammensat fælgkrans – den ring, der omslutter egerne og udgør hjulets slidflade. Håndværkeren havde ladet de tre stykker sidde sammen, så den indledende tilhugning kunne udføres samtidigt. En kulstof 14-datering viste, at planken stammer fra første halvdel af 600-tallet e.Kr., hvilket placerer fundet i yngre germansk jernalder.

For at skabe et færdigt hjul skulle stykkerne senere adskilles og bearbejdes enkeltvis, bl.a. med borede huller, inden de skulle forbindes til navet med eger. Som sidste led i processen skulle fælgstykkerne sammentappes med trænagler. Et komplet hjul krævede seks ens fælgstykker. Formentlig var planen, at også den anden halvdel samt vognens eller kærrens øvrige hjul skulle fremstilles af fælg­stykker fra samme stamme, så træet kunne arbejde ens under fugt og belastning.

Hvorfor planken endte i mosen, ved vi ikke. De tre fælg­stykker var inden deponering­en tydeligvis blevet behandlet med en form for tjære eller olie. Umiddelbart tyder intet derfor på, at der var noget galt med dem. Spørgsmålet må derfor stå åbent: Blev planken lagt i mosen som led i forarbejdningen, eller var der tale om en ofring?

Uanset svaret på dette spørgsmål giver fundet et sjældent indblik i hjulmagerens teknikker og arbejdsmetoder. Fordi arbejdet med fælg­stykkerne aldrig blev fuldført, fremstår fundet som et enestående kildemateriale, der fastholder et øjebliksbillede af hjulfremstilling i yngre jernalder i Nordjylland for omkring 1.400 år siden. Det vidner om planlægning, ressourceforbrug og tekniske færdigheder, og minder os om håndværkets kompleksitet, samtidig med at det giver et unikt indblik i hverdagen og fagkundskaben hos datidens hjulmagere.