Hjemmeindustri

Mølleå-området er en velkendt perle i det nordsjællandske landskab. Det forener idyllisk natur med et kulturhistorisk islæt, som rækker langt tilbage. På åens vej fra Furesøen, gennem Lyngby Sø og til udløbet i Øresund passerede den engang hele ni vandmøller: Frederiksdal, Lyngby, Fuglevad, Brede, Ørholm, Nymølle, Stampen, Rådvad og Strandmøllen. Ved gamle vadesteder var der tidligt med opstemninger blevet skabt mølledamme, så vandets kraft kunne styres og udnyttes, og med industrialiseringen kom dampmaskiner og turbiner til. Korn, kobbertøj, klæde og knive hører til de varer, der blev fremstillet eller forarbejdet, flere andre kunne med lige så stor ret nævnes. Området er interessant derved, at de forskellige møller og virksomheder så at sige er “fastfrosset” på forskellige tidspunkter, så man tilsammen ser et tværsnit af dansk industris tidlige udvikling. Tag en tur med “Nærum-grisen” en sommerdag fra Jægersborg Station, eller følg cykelstien fra Strandmøllen ind i landet. Ikke alle steder er der dog lige meget at se i dag. Det gælder således Stampen, som blev hærget af en brand 1914, de øvrige bygninger forfaldt og blev efterhånden nedrevet. Til gengæld er bygningskomplekset ved Rådvad velbevaret, men mellem de to lokaliteter har der i Jægersborg Hegn ligget endnu en virksomhed, som ikke er ret kendt i dag.

Af Christian Adamsen

Billede

1848 blev der på en grund lidt nord for Mølleåen opført en lille bebyggelse ved navn Godthåb. Grunden havde klædehandler og fabrikant Adolph Wilhelm Miiller arvefæstet to år tidligere på fordelagtige vilkår med henblik på opførelsen af et bomuldsvæveri. I hovedbygningen boede bl.a. en vævemester, mens en arbejderlænge var forbeholdt væverne. Senere kom endnu et hus til, som blev benyttet til en lille købmandshandel. Opførelsen var ikke sket uden sværdslag med skovmyndighederne. En overførster Løwen-skjold havde stærkt frarådet forehavendet, idet dette “aldeles ikke kan stemme overens med skovens tarv – idet nemlig vildtet intetsteds vil kunne have den fornødne rolighed, når der, efter at badeanstalten ved Klampen-borg er bleven anlagt, også på de modsatte sider af skoven ved anlægget af flere fabrikker bliver forøget skov og uro.” Miljøagitation anno 1846, men fremskridtet kunne ikke bremses så let.

Periode: Enevælde (1660 til 1848)

Udgave: Skalk 2000:1

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.