Hjelme af træ

Under Anden Verdenskrig blev der gravet tørv overalt, og i Uglemose ved Birket på Lolland fortsatte man indtil 1950. Blandt de mærkværdigste oldsager, som er kommet op af vore moser, er nogle hjelme af træ fra denne mose. I 1948 blev der fundet én hjelm, i 1949 kom to mere til, hvoraf den ene straks smuldrede bort. I denne hjelm sad et stykke af en pilespids af ben.

Af Flemming Kaul - Litt: M. Egg i Archäologisches Korrespondenzblatt 6, 1976. F. Kaul i Acta Archaeologica 66, 1995. Th. Mathiassen i Lolland-Falsters hist. Samfund, Aarbog XL, 1952.

Billede


Hjelmene er udskåret af knudret elletræ. Den først fundne er 34,5 cm lang og 19 cm høj, let oval i formen og passer udmærket til et menneskehoved. Hjelmen er udstyret med en markeret midtkam, og hele vejen rundt har den en kraftig bræmme eller skygge. Den anden hjelm er en anelse mindre, og midtkammen og bræmmen fremstår lidt svagere.

Periode: Jernalder (500 til 749), Førromersk jernalder (500 til 1)

Udgave: Skalk 2011:1

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.