Hjelm

Blandt de store bopladsud­gravningers tusindvis af stolpehuller er det ikke altid langhusene og hegnene, men undertiden de mindre anlæg, som driller mest. Udgraverne vil gerne kunne bestemme de oprindelige bygningers udseende og funktion, men ofte er det vanskeligt at lokke entydige oplysninger om denne slags spørgsmål ud af grundplanen eller andre iagttagelser under udgravningen. I virkeligheden er det et evigt dilemma: man vil gerne vide hvad der har raget op over jorden, men har kun sporene af hvad der gik ned i undergrunden. Det kan da være nyttigt at søge inspiration i gamle tegninger og malerier, lovbestemmelser og endda fotografier fra nyere tiders landbosamfund forskellige steder.

Af W. Haio Zimmermann, Christian Adamsen

Billede

Blandt de vigtige fremskridt, der er sket i dansk bopladsarkæologi i den seneste generation, er kendskabet til landsbyer, gårde og huse i sen romersk og tidlig germansk jernalder. Olfert Voss’ udgravning ved Drengsted og Steen Hvass’ i Vorbasse (se Skalk 1984:3) er de bedste eksempler. En hyppigt påvist konstruktionsform består ganske enkelt af fire stolper, sat i et kvadrat. Man opfatter gerne sådanne konstruktioner som staklader. Konstruktioner med flere stolper er blevet forstået som såkaldte hjelme (tysk: Rutenberg). Hjelm betyder egentlig hø- eller kornstak, men betegner også et hvælvet dække, altså en overdækket stak.

Periode: Jernalder (500 til 749), Germansk jernalder (375 til 749)

Udgave: Skalk 2006:4

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.