
Himmel og jord
Den blot 26-årige Tyge Brahe opnåede international berømmelse, da han i det lille skrift ”De nova Stella” beskrev sin iagttagelse af en ny stjerne – det vi kalder en supernova. Hans livsværk, baseret på en stædig insisteren på præcise a-stronomiske observationer, gjorde ham selv til en stjerne på videnskabens himmel. Selv havde han jorden i centrum for sit verdensbillede, men hans målinger gjorde det senere muligt for hans elev Johan Kepler at udlede lovene for planeternes bevægelser om solen. Kikkerten var endnu ikke opfundet.
Af Christian Adamsen

I Frederik 3. fandt Tyge Brahe en interesseret og gavmild mæcen. Han fik tildelt Øresundsøen Hven som len og opførte her sit personlige lærdomscenter, som opfyldte alle de krav, man med rimelighed kunne stille – og en del til: Observatorier, instrumentværksted, laboratorium, arbejds- og opholdsværelser samt bibliotek. For at få sine egne bøger trykt – og samtidig holde resultaterne hemmelige indtil udgivelsen – anlagde han sit eget bogtrykkeri. Papir af tilstrækkelig høj kvalitet til de fornemme udgivelser fik han fra egen papirmølle, og et bogbinderi sikrede, at resultaterne kunne præsenteres på en optimal måde. Tyge Brahe var kompromisløs, og når det samtidig betænkes, at han på et tidspunkt lagde beslag på op mod 2% af rigets indtægter, forstår man, at han havde let ved at skaffe sig fjender.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Renæssance (1536 til 1659)
Udgave: Skalk 2004:5
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





