Herrens fattige

Reformationen førte til en omfattende nyordning af de kirkelige forhold, men der var ikke alene tale om et skifte i trosretning. Allerede de forudgående årtier havde på mange måder stået i forandringens tegn, og gradvist var hele livssynet blevet et andet: den middelalderlige verdensopfattelse, hvor teologien var ledetråd i alle tilværelsens forhold, var afløst af renæssancens og humanismens ideer. Det betød opgivelsen af det tidligere fællessamfund til fordel for et samfund præget af individualisme, en udvikling, der fik afgørende betydning for holdningen til de besiddelsesløse, som udgjorde samfundets nederste lag. Men hvorledes havde man førhen, i middelalderen, set på fattigdom? Fristede de mange fattige en kummerlig tilværelse, prisgivet kirkens nåde og barmhjertighed, eller kan der tegnes et mere nuanceret billede?

Af Peter Pentz