Helligt eller uheldigt?
Når man som arkæolog støder på et lerkar i bunden af en brønd, rammes man fordringsløst af tanken om et hændeligt uheld: bedst som en tørstig jernalder-bonde var ved at hale karret med vand op af brønden, brast snoren, og det hele forsvandt i dybet. Således var det ikke et sjældent fund, vi gjorde på en udgravning af en boplads mellem Skanderborg og Stilling fra omkring Kristi fødsel. I dette tilfælde forekom der imidlertid flere mystiske omstændigheder.
Af Louise Søndergaard
Brønden var nedgravet i kanten af et mindre lavningsområde, der lå lige op ad bebyggelsen. Den var 140 cm dyb, kuglerund i fladen og med de karakteristiske vandaflejrede lag, der ses i brønde. Omtrent en meter nede dukkede et lerkar op.
Udgave: Skalk 2019:4 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
