Helligt eller uheldigt?

Når man som arkæolog støder på et lerkar i bunden af en brønd, rammes man fordringsløst af tanken om et hændeligt uheld: bedst som en tørstig jernalder-bonde var ved at hale karret med vand op af brønden, brast snoren, og det hele forsvandt i dybet. Således var det ikke et sjældent fund, vi gjorde på en udgravning af en boplads mellem Skanderborg og Stilling fra omkring Kristi fødsel. I dette tilfælde forekom der imidlertid flere mystiske omstændigheder.

Af Louise Søndergaard

Adgang til denne artikel kræver et aktivt Skalk abonnement eller køb af adgang.