Hellige køer

I et mosedrag ved Bukkerup nær Glamsbjerg på Sydvestfyn stødte man 1943 på jernaldersager, som Erling Albrectsen fra museet i Odense fik lejlighed til at undersøge i effektivt samarbejde med en ung gymnasieelev, Jørgen Meldgaard. Der blev gravet i flere omgange, og til slut kunne et billede stykkes sammen: Over en 60 meter lang strækning var påtruffet omkring et halvt hundrede genstandsnedlæggelser, små i omfang og af ret ensartet sammensætning. Det almindelige udstyr var lerkar, nogle dyreknogler, og en kort træpæl med et fastgjort, sammenrullet reb. Et mindre antal fund, ca en halv snes, havde dog en lidt afvigende sammensætning, her var intet helt lerkar, men blot et stort skår, og sammen med det lå en klump råler.

Rebene var af lindebast, som regel tosnoede og med en fast løkke om pælen; det længste målte 5,61 m. I flere tilfælde var stykker sammenbundet med knuder, eller der var indflettet nye strenge. Pælene var af forskellige træsorter og flere modeller, men havde det tilfælles, at toppen var mærket af slag og spidsen slidt. Det synes rimeligt, at der er tale om tøjrpæle; nogle svarer helt til dem, der har været i brug op til vor tid. I jernalderen tøjrede man åbenbart sine udegående dyr. Det vidste vi ikke.

Om lerkarrene, der gerne var med hank, har rummet mad- eller drikkevarer lader sig ikke fastslå i dag. Også de bærer præg af slid, så samtlige genstande i nedlæggelserne må anses for brugsgenstande. Karformerne viser, at nedlæggelsestiden har strakt sig fra keltisk jernalder frem til yngre romertid, en periode på omkring 400 år. (Fig. 1, fig. 2, fig. 3)