Hellig forbandelse
Før reformationen 1536 var den katolske kirke en stor ejendomsbesidder. Gennem hele middelalderen gav eller testamenterede mange jordejere, adelsfolk og borgere både gods og guld til kirken. Mange givere overdrog jord og gods i håbet om en mild behandling på dommens dag. Noget for noget. Gennem gaven forpligtede kirken sig til at hjælpe giveren til et evigt liv i paradis. Hjælpen kunne bestå af læsning af bønner for giveren og afholdelse af messer.
Af Peter Pentz
Foto: Morten Larsen, Vensyssel Historiske Museum.
En trussel med kød på
Donatorernes gavmildhed over for kirken var dog ikke altid velset af familien. Der kendes adskillige tilfælde fra den danske middelalder, hvor en from givers efterladte og arvinger forsøgte at omstøde afdødes gave. Ligesom andre ejendomsbesiddere søgte også kirken at beskytte sit gods. Men mens herremænd, bønder og borgere rådede over våben og lovgivning, så var kirkens sikreste kort truslen om bandlysning og udstødelse.
Læs alle artikler
Abonnement 275 kr./år Læs denne artikel
20 kr. for 30 dage
Periode: Middelalder (1050 til 1535)
Udgave: Skalk 2019:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
