
Hellekister
Det billede, man tidligere havde af bondestenalderens gravskik, var klart og præcist: først kom dysserne, af dem udviklede sig de store jættestuer og af dem igen de meget mindre hellekister - de sidste nærmest som et træthedstegn, man orkede ikke længere tumle med de kolossale stenblokke. Det var der god mening i, alle forstod det, men de sidste mange års undersøgelser har desværre vist, at så enkelt er det ikke. I tiden mellem jættestuerne og hellekisterne har stridsøksekulturen skudt sig ind, og de sidste kan ikke længere opfattes blot som degenererede udgaver af de første. Stenalderens slutningsafsnit, det vi nu kalder dolktiden, har i øvrigt vist sig at have andre gravformer end hellekisterne, ja ret beset er det måske den oldtidsperiode, der har den mest varierede gravskik. Men det gør jo ikke selve fænomenet hellekiste mindre interessant.
Af Palle Schiellerup & Søren A. Sørensen