
Helgen og helt
Et lillebitte fund med store perspektiver er det, der her skal omtales: en flad og kun tre centimeter høj figur af tin, opsamlet ved Bistrup Parcelgård lige uden for Roskilde. Den forestiller en siddende, kjortelklædt person, der i hånden holder et stort sværd, vandret hen over skødet. At der er tale om en mand, er indlysende, men hovedet mangler, og det kan ikke afgøres, om han har haft noget i den sværdfrie hånd.
Af Peter Pentz

Det drejer sig uden al tvivl om et pilgrimstegn, et af de små emblemer, som middelalderens mennesker hjembragte, syet på tøjet eller hatten, fra valfarterne til de hellige steder, for at venner og naboer kunne se, man havde været der. Den afbildede må altså være en hellig mand, men beskadigelserne gør det vanskeligt at identificere den pågældende og dermed afgøre, hvor mærket stammer fra. Den siddende stilling, kjortlen og sværdet antyder dog i hvilken retning, der skal søges, disse træk er typiske for billeder af fyrstelige personer; det er sådan konger oftest ses på segl og lignende fremstillinger. Her giver sværdet, der på pilgrimstegnet ligger tværs over personens skød, et vigtigt fingerpeg, det udelukker vore nordiske fyrstehelgener: Norges Olav, Sveriges Erik og Danmarks Knud Konge og Knud Hertug. Disse helgener bærer andre attributter end lige netop sværdet og vises på en helt anden måde end tinmærkets fyrste. (Fig. 1)
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Middelalder (1050 til 1535)
Udgave: Skalk 1996:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





