
Heksens epitafium
I Vor Frue Kirke i Aalborg hænger et antal epitafier over lensmænd, borgmestre, rådmænd, toldere og andet godtfolk, der havde deres gang i kirken i 1600-årene, og som havde råd til at blive mindet for eftertiden på denne måde. På det punkt adskiller kirken sig ikke fra så mange andre købstadskirker, men det er mindre kendt, at et af epitafierne efter alt at dømme indeholder et portræt af en af de ca. tusinde danske hekse, der blev brændt på bålet mellem 1500 og 1700.
Af Jakob Ørnbjerg
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

I epitafiets store felt knæler i forgrunden til venstre to mænd, en sorthåret og en hvidhåret, mens fire knælende kvinder ses til højre. I baggrunden fremstilles Jesu dåb i Jordanfloden. Johannes Døberen med korsstaven i hånden foretager selve dåben, mens Helligånden i skikkelse af en hvid due svæver over Kristus. Hele scenariet overværes af både mennesker og musicerende engle (se figur 2).
De to mænd, som begge bærer renæssancens traditionelle sorte kirkegangsdragt med kappe og hvid pibekrave, er efter epitafiets tekst henholdsvis Søren Olsen og Jens Hansen. Vi ved intet om Søren Olsens erhverv, men epitafiet meddeler, at Jens Hansen var tolder i Aalborg 1583-1601. Mændene havde begge været gift med Dorthe Jensdatter Kjærulf, den knælende kvinde yderst til højre på epitafiet. De tre andre kvinder er Søren Olsens og Dorthes tre døtre.
Udgave: Skalk 2013:2 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
