
Havnen i Hedeby
Blandt de byer, som i løbet af yngre jernalder skød frem i det område, der omtrent samtidig fik navnet Danmark, indtog Hedeby førstepladsen. Med sin placering ved fjorden Slien havde den let adgang til Østersøhandelen, og varer strømmede til fra alle kanter, ikke blot fra søsiden. Den jyske hærvej, der løb lige forbi døren, forgrenede sig her, ved roden af halvøen, ud i Europas vejnet, og Nordsøens handelsfolk foretrak i mange tilfælde ruten ad Ejderen og Trenen og videre over land til Hedeby fremfor at sende deres skibe på den risikable færd op langs Jyllands vestkyst og gennem Limfjorden. Til de mange fordele, beliggenheden gav, knyttede sig dog også ulemper. Som led i grænsebefæstningen Danevirke var byen omstridt og måtte friste en omskiftelig tilværelse (Fig. 1).
Af Kurt Schietzel og Ole Crumlin-Pedersen

Hedeby har aner tilbage i germansk jernalder, men selve byen synes grundlagt i begyndelsen af 800-årene omkring et bækløb med udmunding i Hedeby Nor, den inderste vig af Slien. Den karakteristiske halvkredsvold, der idag så tydeligt viser byens udstrækning, er dog først kommet til noget senere. Målt med datidens alen var den en virkelig storby. Efter år 1000 begyndte nedgangen, og et overfald af den norske Harald Hårdråde, ved hvilken lejlighed byen blev afbrændt, har sandsynligvis beseglet dens skæbne. I hvert fald blev den opgivet til fordel for Slesvig lidt nordligere ved Slien.
Der er gravet ved Hedeby periodevis gennem det meste af vort århundrede, og dele af byplanen er efterhånden klarlagt, men et af de mest lovende områder kom af økonomiske grunde først sent ind i billedet: havnebassinet. Begyndelsen blev gjort i 1953 med en serie dykkerundersøgelser i noret ud for byen. Arbejdet blev ledet af Gottorp-arkæologerne K. Kersten og H. Hingst, men derudover fortjener to mænd at nævnes: den professionelle dykker Schwendt, der virkede under vandet, og von Wahl, der gennem bjærgning af en række fund nær bredden var medvirkende til, at opgaven blev taget op.
Resultatet blev flere løsfund – genstande af ben, jern og klæbersten foruden mængder af knogler – der fortalte om livlig aktivitet i det gamle havneområde, men det mest bemærkelsesværdige var påvisningen af en svær palisadering, der har omgivet det lavvandede havnebassin næsten som en fortsættelse af halvkredsvolden (Fig. 2). Der var også mange spredte pælegrupper og, hvad der især fangede opmærksomheden, et skibsvrag, som kunne følges over en strækning af 16 meter. Den rolle som søfarts- og handelsby, kilderne tildeler Hedeby, fandt altså ny bekræftelse.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jernalder (500 til 749), Vikingetid (750 til 1049)
Udgave: Skalk 1980:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





