Havn og handelsplads
For arkæologiens udøvere har egnen omkring Gudme på Sydøstfyn en særlig tiltrækning. Det skyldes dens store og rige jernalderfund, hvoraf mange er i den kostbare klasse – således Broholmskatten, der kom for dagen 1833, og som med sine lidt over fire kilo guld er Danmarks næststørste fund i dette metal (guldhornene ligger stadig i spidsen). Også urnegravpladsen på Møllegårdsmarken (se Skalk 1961:2 og 1962:3) har sat en bemærkelsesværdig rekord, nemlig ved sin enorme størrelse, og der er meget mere – navnlig de senere år har givet væsentlige bidrag (se Skalk 1986:3). Tilsammen tegner fundene billedet af en rig og sandsynligvis magtfuld sydøstfynsk bygd fra slutningen af romersk jernalder og begyndelsen af germanertid. Til dette i forvejen overvældende stof har for ganske nylig føjet sig endnu et fund og denne gang af en meget speciel karakter. Måske rummer det nøglen til forståelsen af hele det mærkelige kompleks.
Af Per O. Thomsen
En blæsende januardag 1986 indløb til Svendborg Museum meddelelse om, at der ved Lundeborg, det gamle overfartssted til Langeland, var påbegyndt anlæggelsen af en spildevandsledning på et sted, hvor der i 1600-årene har ligget et teglværk; som så ofte var det en lokal amatørarkæolog, der gav museet prajet. Vi rykkede ud – iført vort varmeste tøj – og da maskinerne allerede var godt igang med at gnave sig igennem dyngerne af fejlbrændte tegl, fik vi nok at gøre. Meget hurtigt tog vore interesser dog en anden retning. Det viste sig nemlig, at der under teglværksfylden lå et tykt og meget righoldigt kulturlag fra yngre romertid. Såvel oldsagerne som selve stedets beliggenhed antydede straks, at der var tale om noget helt specielt og ukendt for denne periode.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jernalder (500 til 749), Romersk jernalder (0 til 374)
Udgave: Skalk 1987:5
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
