Havevækster og køkkenurter på 1700-tallets spiseborde
Fra 1700-årenes midte bugnede fyrsters, adeliges og velstående borgeres borde af grønsager og frugt. Selvfølgelig var der stadig kød, fisk og fugle på bordene, men langt flere grønsager og frugter end tidligere fandt vej hertil. Når mange af os i disse år forsøger at komponere måltidets retter i retning af mindre kød og flere grønsager, er det således ikke første gang i historien, at vi lader grønsager og frugt indtage en større plads i vores kost.
Af Bodil Møller Knudsen
Fig. 1. I 1700-årene opstod endnu en forandring i måltidet nemlig skellet mellem det salte og det søde køkken. Desserter og serveringen af dem på et bord for sig vandt frem i velstående husholdninger. Her ses spisesalonen i et fransk hus med taffelbord i midten og nederst dessertbordet. Kilde: Maleri fra 1758-1770, Fyrstelige Måltider. 2017.
De nye kogebøger
Kilderne til 1700-årenes kulinariske forandringer og især de velståendes madvaner flyder rigeligt, og som sædvanligt for disse år kommer inspirationen fra Frankrig.
Læs alle artikler
Abonnement 275 kr./år Læs denne artikel
20 kr. for 30 dage
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 2020:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
