Harald Blåtands mønt
I september 2012 fandt Michael Stokbro Larsen med sin metaldetektor sammen med sin bror Peter og vennen Tobias Wiis en vikingetidsskat. Det skete ved Strandby lidt nord for Frederikshavn. Efter en hård vinter kunne Vendsyssel Historiske Museum i maj året efter grave på fundstedet og frembringe flere genstande fra skatten. Det skete i tæt samarbejde med finderne, der deltog i detektorrecognosceringerne sammen med museets medarbejdere. Fundet vakte betydelig opmærksomhed i offentligheden. I juni 2013 kunne det udstilles i Strandby, Frederikshavn og Hjørring, før det som Danefæ tilgik Nationalmuseet, hvor det var et af hovedstykkerne på udstillingen af årets Danefæ i 2014.
Af Jens Christian Moesgaard
Som de fleste skattefund fra vikingetiden består Strandby-skatten af smykker og mønter i sølv. Der er en meget fin hel Thorshammer, men de fleste af smykkerne er klippet i stykker. En del af mønterne er også fragmenterede. Det skyldes, at man benyttede mønter og smykker efter vægt til metalværdi. Derfor er metallets kvalitet også tjekket med hak og bøjninger. Godt sølv er nemlig blødt, mens kobberlegeret sølv er sprødt. Den yngste sikkert daterbare mønt er præget i hertug Henrik 2. af Bayerns navn i Regensburg i Sydtyskland. Mønten er præget 985-995, og skatten må derfor være nedlagt efter 985. Fraværet af nogle andre meget almindelige tyske mønttyper fra slutningen af 980’erne tyder på, at skatten allersenest kan være kommet i jorden omkring 990, sandsynligvis et par år før. Vi befinder os altså i årene lige omkring Svend Tveskægs succesfulde oprør mod sin far, Danmarks konge, Harald Blåtand. Vi kender ikke det præcise år for oprøret, men det må have været kort tid før 987.
Udgave: Skalk 2016:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
