Harald Andersen

Harald Andersen havde et særligt forhold til sproget, og denne opmærksomhed kom ikke af ingenting. Den danske litteratur, salme- og sangskat kunne han selvfølgelig på fingrene, men især var det nok Johannes V. Jensen og Martin A. Hansen, han vendte tilbage til, og som ikke sjældent optræder som svage ekkoer i Skalk. Det moderne og dog traditionsbundne ved disse to litterære kæmper passede godt til Harald Andersens gemyt. Men han arbejdede også selv aktivt med det danske sprogs foryngelse. Nyord som jægerstenalder og bondestenalder er forlængst sikret en fortjent plads i hverdagssproget, men andre som krumvægshus og jordradar har stillet sig op i køen. Men fælles for dem er, at de billedagtigt og præcist udtrykker sagens kerne.