Hans sidste vilje

Om Absalon skriver Oehlenschläger i digtet »De tvende Kirketårne«, at »han blev en biskop from/han brugte sit gode danske sværd/som paven sin stav i Rom«, og sådan kan det jo også siges, selv om det med sværdet og fromheden skurrer lidt i nutidige øren. En stor mand var han i hvert fald, både som ærkebiskop og som kriger. Han støttede virkningsfuldt to konger, Valdemar den Store og Knud 6., og han bidrog væsentligt til nedkæmpelsen af venderne, hvis røvertogter mod de danske kyster var blevet en utålelig plage. Det har ikke gjort hans berømmelse mindre, at krønikeskriveren Saxo var hans mand og en næsegrus beundrer af sin arbejdsgiver, men netop Saxos værk må regnes til Absalons fortjenester. Uden hans tilskyndelse var bogen næppe blevet skrevet.

Af Harald Andersen