Hans med møggreben

Bølgerne gik højt, og som noget nyt kunne propagandaskrifter – takket være den nye bogtrykkerkunst – fra alle stridens parter spredes vidt omkring (se Skalk 1980:1). Disse skrifter, såkaldte flyveblade, indeholdt alt fra saglige indlæg i debatten over allegoriske fortællinger til perfide angreb på religiøse og politiske modstandere. Til teksten hørte ofte billeder. Karikaturkunsten blomstrede.

I Danmark kulminerede striden med et egentligt revolutionsforsøg, den såkaldte Grevefejde, der endte med oprørslederen Klement Andersens henrettelse 1536. Uroen havde ulmet længe, helt fra århundredets begyndelse, og flere af købstæderne havde oplevet voldelige optøjer. En slags stridens æble var tiggermunkene, der siden 1200-årene havde præget bylivet. De blev af Luthers tilhængere især lagt for had.

Ikke mærkeligt, at mange tiggermunke under disse omstændigheder følte trang til at skifte parti; de blev overløbere, og netop blandt dem finder man hårde kritikere af tidens sociale skævheder. »I er sultne, vi er mætte, I arbejder, vi fordriver tiden med leg og spil, I sørger, vi fløjter og morer os og alt det takket være jeres blodige sved«, lader en tidligere tiggermunk en repræsentant for ridderstanden sige til det fattige folk i et flyveskrift fra 1523. En anden overløber, forhenværende dominikaner, rettede samme år voldsomme angreb mod sine tidligere fæller for dovenskab og lediggang til stor skade for byerne (Fig. 1). Den uddannelse, de frafaldne brødre havde modtaget i klostrene, blev på denne måde skændigt brugt mod disse klostre selv.