Han byggede nye borge –
Da Erik Menved døde 1319, efterlod han sig et dybt forgældet land, men ingen direkte arvinger til at overtage det. Rigets mægtige mænd var derfor i den gunstige situation at kunne stille nærmeste kandidat, den hedengangne konges bror Kristoffer, en række betingelser. Resultatet blev en streng håndfæstning, som begrænsede hans magt i en grad, så at han mest blev konge af navn. »Ligeledes skal alle borge i Nørrejylland ødelægges med undtagelse af Ribe, Kolding og Skanderborg«, hedder det et sted i dokumentet. Ved at ramme borgene fratog stormændene kongen et af hans vigtigste midler til at kontrollere riget. Men hvorfor var det kun de nørrejyske borge, der krævedes nedrevet? For at forstå det må vi gå tilbage til begivenheder, som fandt sted i forgængerens tid.
Af Anne Nissen Jaubert
Erik Menved var en ærgerrig fyrste med store erobringsplaner. Han førte felttog i Sverige og især i Nordtyskland, men udgifterne’ hertil oversteg langt kronens finansielle formåen, så han måtte udskrive store skatter og endda gribe til den udvej at pantsætte dele af riget til fremmede stormænd -noget, der senere fik katastrofale følger. Navnlig skatterne vakte i høj grad bøndernes mishag. De fandt kongens griskhed utålelig, og stormændene, som i kraft af deres krigspligt var nødt til at deltage i hans felttog, nærede heller ingen varme følelser for ham – så meget mere som han i vid udstrækning prøvede at regere uden om dem. Givet er det, at der var folk fra begge lejre indblandet i det oprør, som omsider kom.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Middelalder (1050 til 1535)
Udgave: Skalk 1987:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
