Hammerslag

I forbindelse med et udgravningsarbejde henvendte Skjern-Egvad Museum sig efteråret 1987 til entreprenør Kaj Nygaard Jepsen, og denne nævnte da, at han hjemme havde liggende en meget stor hvæssesten og noget jernværktøj, fundet ved en tidligere lejlighed. Det lød interessant, og vi bad om at få sagerne at se. Det skete, de blev præsenteret os i en stor papkasse, og vore forventninger blev ikke skuffede. Der var, foruden den omtalte imponerende hvæssesten, to smedetænger, et par økseblade, et hammerhoved og forskellige andre genstande. Nygaard Jepsen havde haft sagerne liggende i sin garage, siden de i 1969 kom op med rendegraverens skovl ved kloakering af gaden Skrænten i selve Dejbjerg by. I dag ligger findestedet under asfalt, og der er ikke umiddelbart mulighed for en efterundersøgelse. De næsten tyve år i garagen har fundene klaret godt. De blev af Nygaard Jepsen velvilligt overladt til museet, da han fik at vide, de var fra vikingetiden.

Fire stykker må betegnes som smedeværktøj: to tænger, et hammerhoved og et naglejern. Tængerne er store og kraftige samt, for den enes vedkommende, betydelig slidt. Også hammerhovedet viser tegn på brug, det er 14,5 cm langt og har nok været til finere smedearbejde. Naglejernet består af et håndtag og en derfra udgående flad del med fem runde huller. Et sådant redskab benyttedes til smedning af søm.

To økseblade og et bor må høre under tømrer- eller snedkerfaget. Den største økse er klart fra vikingetiden, det ses af det karakteristisk »skæggede« blad og de udhamrede flige omkring skafthullet. En svejsning er sprunget op, så redskabet er nu lidt skævt. Denne økse er en retøkse, den anden, mindre, derimod en tværøkse, det vil sige med æggen på tværs af skaftet, en form, som er egnet til fladebehandling af træ. Bagenden er formet som en muffe, hvori et vinkelbøjet skaft har været anbragt, fastholdt med et søm; et dertil beregnet hul ses i muffen. Boret endelig er et skebor, en form, som var forholdsvis almindelig i vikingetiden og har holdt sig helt til vore dage. (Fig. 2, fig. 3, fig. 4, fig. 5)