Hals- og håndsret

I middelalderen var Lund den på kirker rigeste stad i Norden, og betydelige dele af dens areal udgjordes af kirkegårde. Ved de sidste hundrede års arkæologiske undersøgelser er samtlige disse kirkegårde berørt og mere end 10.000 middelalderlige grave undersøgt. Et lille antal grave er imidlertid fundet uden for kirkegårdene, og det er typisk for dem, at de afviger kraftigt fra den herskende kristne begravelsesnorm. Sandsynligvis drejer det sig om mennesker, som er myrdet eller henrettet og begravet i det skjulte, langt fra kirkens viede jord. I alt er der fundet 30 sådanne grave i Lund, og af disse er tre fremkommet ved de senere års arbejder i kvarteret Gyllenkrok. (Fig. 1)

Af Peter Carelli

Denne bydel ligger sydligt i middelalderstaden. Her har i den senere tid fundet en omfattende byudvikling sted, og i forbindelse dermed er gennemført arkæologiske udgravninger. Det er ret store arealer, det drejer sig om, så man har fået et godt billede af, hvordan denne del af staden udnyttedes, især i dens første århundreder.

Vi ved – blandt andet gennem en række dendrokronologiske dateringer – at området bebyggedes allerede i begyndelsen af 1000-årene. Bebyggelsen var da uregelmæssig og spredt, men ved midten af århundredet udvikledes gaden mod øst – nuværende Stora Södergatan – til en udpræget torvegade, omkring hvilken handel og håndværk koncentreredes. Marken reguleredes, og bebyggelsen blev betydelig tættere. Det meget store fundmateriale er selvfølgelig præget af denne udvikling. Genstande som keramik, kamme og perler afspejler middelaldermenneskenes dagligliv, mens søm, trærester, gruber og brønde giver et godt billede af deres huse og gårde, og slagger, hugspåner, vægte og mønter repræsenterer deres aktiviteter på pladsen. Hertil kommer så de tre menneskegrave.

Den første – grav 1, vil vi kalde den – indeholdt skelettet af en mand i tyveårsalderen, liggende på siden, men i en mærkelig, forvredet stilling. Der var ingen tegn på nedgravning, så måske er den døde blot efterladt i en naturlig sænkning og løseligt dækket til. Man kan forestille sig kroppen skaffet hastigt af vejen efter et mord. Ofret blev ikke gravet ned, blev ikke lagt i øst-vestlig retning og fik en for gravlagte unaturlig kropsstilling. Fundet kan dateres til tiden omkring år 1200. (Fig. 2, fig. 3)

Udgave: Skalk 1993:5 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.