Hårets håndværk

Hårlokker indlagt i medaljoner blev af vore bedste- og oldeforældre og af generationer før dem båret på brystet eller som vedhæng til urkæden, men disse sentimentale erindringstegn er kun én side af en mærkelig mode, som florerede gennem et par hundrede år. Man lavede smykker af hår. Som regel var det kvindens lokker, der leverede materialet, men hvor hårsmykker, som almindeligt var, udveksledes mellem unge forelskede mennesker, kom begge parters i brug. Det var udtryk for et naturligt ønske om at have en del af den elskede hos sig, men magien lurer om hjørnet. Håret har altid været regnet for en betydningsfuld del af mennesket, ikke blot praktisk og skønhedsmæssigt, men også som bærer af visse egenskaber, i mange samfund således som kraftens sæde. Megen anden overtro knytter sig til det, og det indgår i talrige magiske arrangementer, der kunne bæres som amuletter; derfra var der ikke langt til smykket. Den ejendommelige industri af flettede smykker kendes fra ca 1700, men oplever sin storhedstid i 1800-årene.

Af Torben Juul

De flettede menneskelokker blev i hårsmykkerne formet til armbånd, ringe, brocher og meget mere, med et snilde, som i sindrighed og genial variation står som noget ganske enestående i dansk og udenlandsk håndarbejdskultur. I enkleste tilfælde flettedes der med tre eller fire hårstrenge, men 8-24 var det almindelige, og når det drejede sig om særlig fine smykker kunne man gå helt op til 100 (Fig. 1). Som hjælpemiddel benyttedes et instrument af nogen lighed med et kniplebræt, men lidt mere udviklet. Over hele Europa har folk drevet kunsten som en privat fornøjelse, der er kommet venner og bekendte til gode. Men der var også mere professionelle flettere, tit barberer eller frisører, der havde let adgang til råmaterialet og drev smykkefremstillingen som bierhverv. Hår af døde har været anvendt, men mest til særlige mindesmykker – det var i det hele omfattet med nogen aversion, blandt andet på grund af smittefaren. Det foretrukne var hår af yngre levende mennesker, fordi det har den smukkeste glans og dybeste lød. Afredt hår kunne bruges, men afklippet var bedst.

Periode: Enevælde

Udgave: Skalk 1980:5 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.