Gulvlagets farvespor

Der er imidlertid undtagelser. Hustomterne i en særlig gruppe nordjyske bopladser i ældre jernalder, de såkaldte byhøje, ligger som lag i en lagkage oven på hinanden gennem århundreder, således at gulvene faktisk kan være intakte, især i brandtomter. En anden undtagelse er en bestemt anlægsform fra yngre jernalder og vikingetid, de såkaldte grubehuse. Det er dem, der her skal ses nærmere på.

Grubehuse kendes sparsomt i Danmark fra 300-årene og i stigende hyppighed frem til vikingetidens slutning i 1000-årene. De ældste er beskedne af størrelse med f.eks. 2,4 m i største tværmål, mens de største kan være op mod 5,5 m i tværmål og mere end 1 m dybe – hvortil skal lægges hvad der svarer til pløjelagets tykkelse. Et grubehus tegner sig som en rund eller let oval, eventuelt firkantet mørk aftegning i undergrunden. Nu kan en sådan form dække over så meget forskelligt, men hvis der ved den efterfølgende udgravning viser sig to mørke spor i bunden af gruben, placeret over for hinanden og i kanten af denne, er sagen klar. Det er resterne af de stolper, som har båret et saddeltag over gruben, som i øvrigt må have været omgivet af en vis jordvold – nemlig den opgravede jord.

Både fra et arkæologisk og fra et naturvidenskabeligt synspunkt er det særligt interessant, at grubehusenes gulvlag ofte er bevaret, og navnlig, at der er sket en tidlig forsegling, da grubehuset blev sløjfet og jævnet. Her findes der undertiden vævevægte af brændt ler, som har holdt de lodrette trendtråde udspændt i en opretstående væv, eller tenvægte (spindesten), som blev anvendt ved spindingen af uld til tråd. Det kan også ske, at der findes smedeaffald, og i sjældnere tilfælde er der påvist ildsteder. Men ret beset optræder disse tydelige tegn på anvendelse ikke hyppigt. Ethvert bidrag til oplysning af de nedgravede hytters funktion er derfor et fremskridt.

I 2008 undersøgte Moesgård Museum ca. 2000 kvadratmeter af en vikingetidsbebyggelse nær Søften, 12 km nordvest fra Århus. Umiddelbart ved den gård, som bærer det poetiske navn Vidtskuegård, blev der udgravet 14 grubehuse, og hvor gulvlagene var veldefinerede, blev der udtaget jordprøver med henblik på undersøgelse af pollen (blomsterstøv). I to af grubehusene, kaldet A800 og A820, var bevaringsforholdene så gode, at en detaljeret undersøgelse kunne svare sig.