
Guldhullet
Præsten Jacob von Melle i Lübeck udgav i 1725 en lille afhandling om tyve små guldblikfigurer, såkaldte guldgubber, som var fundet på Bornholm. Von Melle havde sine oplysninger om fundet fra en bornholmsk ven, sandsynligvis en af de bornholmske præster. Ifølge denne ven skulle guldgubberne være opsamlet af en bonde og hans børn gennem flere år. Om fundstedet noterer han, at »de ere fundne udi en ager, et bøsseskud fra bondens gård, ¾ mil (5,6 km) op i landet«. »Op i landet« kan vel bedst forstås som »fra kysten«. Efter at have citeret vennens oplysning på dansk, gengav von Melle citatet på latin, hvor stedet angives til at ligge »i en afstand af ¾ mil fra Rønne by«. De to angivelser behøver vel ikke at være i modstrid med hinanden, men fremkomsten af knap 2500 guldgubber fra Sorte Muld på Bornholms østkyst i 1980’erne og fremefter gjorde det fristende at antage, at von Melles figurer kunne stamme herfra.
Af René Laursen og Margrethe Watt - Artiklens fotografier er taget af René Laursen (side 3, 4, 5 og 9), Riksantikvarie-ämbetet (side 6) og Nationalmuseet (side 7 og 8). Tegningerne er udført af Eva Koch.
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

Erfaringer fra de senere år har vist, at guldgubber oftest er knyttet til store, fundrige bopladser med kulturlag. Sådanne pladser er der mange af på Bornholm, og langt de fleste afsøges omhyggeligt af en stor gruppe amatørarkæologer og detektorfolk, der samarbejder med Bornholms Museum.
Udgave: Skalk 2011:4 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
