Guldfibulaen fra Tjørring
Skal man tro dette helt specielle fund og betydningen af den nær ved liggende storgård, så boede der kort efter Kristi fødsel en yderst magtfuld og rig slægt ved Tjørring lidt nord for Herning i ældre romersk jernalder. Det smukke dragtspænde, en såkaldt fibula eller broche om man vil, til en fornem kvinde kom til syne ved en udgravning i 2001.
Af Martin Winther Olesen
Guldfibulaen fra Tjørring. Fibulaen er 7,25 cm lang og 2,2 cm bred. Den samlede vægt af fibula og guldring er 66 gram. Fibulaens ryg er udsmykket med tre bånd af tvunden guldtråd. De to yderste bånd er lavet af to guldtråde, der er tvundet og lagt ved siden af hinanden, så de ser flettede ud. Den midterste er lavet af en noget tykkere tråd, så den fremstår hævet. Fibulaen er fotograferet på en rekonstruktion af Hammerumpigens dragt (se Skalk 2010:5). Selvom Hammerumpigen er lidt yngre end fibulaen, giver det en ganske fin fornemmelse af Midtjysk jernaldersmag. Ekstravagant og meget farveglad.
Om guldsmedehåndværket
Omkring år 70 e.Kr skriver den romerske forfatter og naturvidenskabsmand Plinius den Ældre om lodning af guld: »Blandingen laves med verdigris (ir) af cypriotisk kobber og urin fra en dreng, som endnu ikke har nået puberteten, hertil tilføjes soda«.
Læs alle artikler
Abonnement 275 kr./år Læs denne artikel
20 kr. for 30 dage
Periode: Jernalder (500 til 749), Førromersk jernalder (500 til 1)
Udgave: Skalk 2018:2
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
Efterspil i ådalen
Ældste kogebog bliver endnu ældre
Samleren
Blodspor
