Guldageren
Indtil for nylig hørte de små prægede eller udskårne figurer af guldblik, som kendes under navnet guldgubber, hjemme blandt de meget sjældne arkæologiske fund. Hvert nyt stykke – og der kunne være længe imellem, at et sådant dukkede op – gav anledning til fornyet diskussion; de gamle stykker blev vendt og drejet endnu en gang.
Af Margrethe Watt
På grund af deres detaljerede gengivelse af menneskefigurer har guldbillederne fængslet både læg og lærd, og de var emnet for en af de første arkæologiske afhandlinger, forfattet på latin 1725 af von Melle; artiklen er, som det udtrykkes i titlen, »om guldbilleder«. Efterhånden blev den nuværende, lidt pudsige betegnelse »guldgubbe« almindelig, også blandt fagfolk. Navnet finder vi brugt af beboerne i Ravlunda sogn i Østskåne, således i et skrift fra 1700-tallets slutning: »Ej heller bør man forbigå de guldspån i form af fremadbøjede figurer, som af den stedlige befolkning kaldes guldgubber, og som findes i sandet ved sandflugt«.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jernalder (500 til 749), Germansk jernalder (375 til 749)
Udgave: Skalk 1987:2
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
