Guld og grønne økser

Bent og Bjarne havde fundet to såkaldte randlisteøkser, der var af helt usædvanlig stor størrelse. Tilsyneladende var der også mere tilbage i jorden, men da hele museet ventede på at gå på påskeferie, var det ikke fagligt forsvarligt at udgrave et formodet depotfund fra bronzealderen i løbet af en kort fredag. Derfor blev det besluttet at vente til efter påske med yderlige undersøgelser.

Det blev en lang påskeferie med mange spændende og sjove tanker om, hvad der mon var tilbage i det lille hul på marken ved Boest. Området omkring Boest Mose er bestemt ikke ukendt, og der er fundet flere spændende genstande fra den tidlige bronzealder. Der var faktisk kendskab til to tidligere depotfund ret tæt på det nye. Det første blev gjort kun godt 100 m nord for det nye fundsted og indleveret til museet i 1992. Depotet bestod af tre randlisteøkser og en lansespids af bronze. Godt 1000 meter længere mod nord, på den modsatte side af Boest Mose, fandt man i 1984 i forbindelse med markarbejde tre spiralguldringe, såkaldte Noppenringe. Der er kun fundet otte af denne type ringe i Danmark og med undtagelse af én, så er de alle fundet i området imellem Nørre Snede og Silkeborg.

Vi anede mulighed for, at det nye fund i Boest ville give Museum Midtjylland en enestående mulighed for at undersøge, om der rent faktisk ville vise sig en fortolkelig fundkontekst, som tilhørte disse nedlæggelser. Vi kunne således allerede i løbet af påskeferien begynde at sætte informationerne sammen. Informationer, der pegede på et område som i ældre bronzealder, 1800-1500 f.Kr., måtte have haft en helt særlig betydning.

Vi mødte derfor spændte op på lodsejer Esben Arildskovs jord tirsdag den 7. april. Esben skulle egentlig have plantet fyrretræer på marken, men var meget samarbejdsvillig og årsagen til, at vi har kunnet grave uden problemer i Boest igennem nu to sæsoner.

Vi startede med forsigtigt at fjerne muldjorden i et lille område, hvor detektoren havde givet sit udslag, og det viste sig hurtigt at være det oprindelige deponeringssted. Først så vi den grønne bronzefarve fra flere økser, derpå økserne, der var så velbevarede, at der var flere områder på dem, hvor de stadigvæk havde bevaret deres oprindeligt polerede, gyldne bronzeoverflade. Hele fundet blev taget hjem som et samlet præparat, dvs. i en blok jord, der kunne udgraves under kontrollerede forhold på museet. Det skulle vise sig, at der ud over de to økser, som Bent og Bjarne havde fundet, var yderligere tre økser. De fem store randlisteøkser i depotet var alle over 25 cm lange. Ved siden af økserne blev der registreret et stolpehul, som også bar på hemmeligheder. Herom senere.

De fem store økser var blevet nedlagt delvist oven på hinanden i en lille til formålet nedgravet fordybning. Der er fundet spor af græs under økserne, så fordybningen må have været græsforet. Græsset har kunnet C14-dateres til ca. 1700-1600 f.Kr. og passer således fint med andre dateringer af lignende økser fra den ældre bronzealders periode I dvs fra ca. 1800-1500 f.Kr.