
Gudsnavnet på tårnet
På Rundetårn i København ses en rebus med gudsnavnet skrevet på hebraisk. På samme måde ses navnet på en række andre genstande og bygninger knyttet til Christian 4. Kan dette have noget at gøre med Christian 4.s syn på jøderne og gudsrigets komme?
Af Museumsdirektør Janus Møller Jensen, Dansk Jødisk Museum

Højt over Københavns gader på et af byens mest markante vartegn – Rundetårn – står gudsnavnet med hebraiske bogstaver. Det indgår i en rebus, som tårnets bygherre, Christian 4. (1588-1648), selv havde udviklet. Den betyder noget i retning af: ”Doctrinam et justitiam dirige, Jehova, in Corde coronati regis Christiani Quarti”, hvilket er blevet oversat til: ”Led Lærdommen og Retfærdigheden, Herre, i den kronede Kong Christian den Fjerdes Hjerte”. Og med lærdommen menes egentlig troslærdommen, som allerede teologen og den hebraiskkyndige Thomas Bang, der angiveligt havde hjulpet kongen med det hebraiske, skrev i sit værk om rebussen udgivet i 1648.
Det er mindre kendt, at gudsnavnet skrevet med hebraiske bogstaver optræder på en lang række andre kilder knyttet til iscenesættelsen af Christian 4.s kongemagt. Det falder sammen med, at kongen inviterede jøder til at tage ophold i Danmark. Det har været oplagt at se en forbindelse mellem disse ting, men hvori bestod forbindelsen egentlig?
Skalk 2024:1 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl.





