Gubber og granater

Guldgubber er den arkæologiske betegnelse for nogle småbitte billedplader af guldblik, som på et tidspunkt i yngre jernalder var i brug over hele Skandinavien, uden at nogen nu rigtig ved, hvori denne brug bestod. Sjældne var de indtil for ti år siden, da kendtes fra de tre lande tilsammen næppe over 200 eksemplarer, men pludselig forøgede et enkelt fund, ved Sorte Muld på Bornholm (se Skalk 1987:2), mængden til omkring 2500, og senere har handelspladsen ved Lundeborg på Østfyn bidraget med yderligere et antal (Skalk 1990:1). Hertil har nu føjet sig et fund fra Sverige, og det er vigtigt, fordi det på flere måder kaster nyt lys over fænomenet.

Af Lars Lundqvist

Billede

Som så ofte var det en skarpsynet amatørarkæolog, der gjorde begyndelsen gennem indlevering af ting, han havde fundet: i første omgang glasperler, senere nogle uanselige glasstykker (affald fra perlefremstilling) og en guldgubbe. Ingen af delene var hverdagskost, så mandskab fra Riksantikvarieämbetet og det stedlige museum rykkede ud.

Stedet er Slöinge i Halland og fundlokaliteten en højderyg, som skyder sig ud i lavere og fugtigere arealer. Her kunne påvises fem store pletter med tydelige bopladsspor. Muligvis repræsenterer hver af disse pletter en gård, og hvis det er tilfældet, er tætheden i sig selv bemærkelsesværdig; afstanden mellem denne egns jernaldergårde plejer at være væsentlig større. En serie prøvegravninger fordelt over hele området gav en forestilling om bebyggelsens alder og varighed. Den kan anslås at have eksisteret fra ældre germanertid til op i vikingetiden, et tidsrum på et halvt årtusinde. (Fig. 1)

Periode: Jernalder (500 til 749), Vikingetid (750 til 1049)

Udgave: Skalk 1995:1

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.