Grundsten

Skikken er ikke af ny dato. Den kan følges tilbage, ja, faktisk så langt som de skrevne kilder rækker. Da sumererne for over fem tusind år siden i Mesopotamien som de første begyndte at udtrykke sig skriftligt, var det fordi de havde behov for det til deres regnskaber. Men brugen udvidedes, og blandt de mange lertavler med kileskrift, de har efterladt, er også en række byggeindskrifter fra årene 2500-2000 før Kristus.

Tit var der ofret megen omhu på både sten og indskrift. Under fundamentet til et palads i Ninive opført af den assyriske kong Assarhaddon halvandet årtusind efter sumerernes tid blev fundet en prismeformet grundsten af brændt ler. Her beretter bygherren med selvfølelse: »Jeg udførte kunstfærdigt dette palads af kalk, sten og lange cedertræsbjælker for min fornøjelses skyld«. Indskriften, der tillige fortæller om kongens krigeriske bedrifter, har været anbragt skjult – kun beregnet for guderne og senere generationer.

En skjult byggeindskrift af lignende art, men med en noget anden baggrund, er for nylig kommet til syne i Dybbøl. I det nedlagte andelsmejeri blev et gulv taget op, og under det fandtes en tom sømpakke med påskriften:

(Fig. 1)