
Gris på graveskeen
(Fig. 1)
Historien her er om en lille buttet fyr fra de tider, da grise levede et mere griseværdigt liv.
Af Steen Hvass
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

En dag i sommeren 1977 mødte salgskonsulent Ingolf Nielsen op på en af Nationalmuseets udgravninger. Han medbragte en del skår, som alle lod sig datere til århundredet før Kristi fødsel, og kunne oplyse, at de stammede fra nogle gruber, som var fundet ved anlægsarbejde i Erritsø nær Fredericia. Stedet blev besigtiget, og det aftaltes, at Ingolf Nielsen fortsat skulle holde øje med gravearbejdet for det tilfælde, at der skulle komme mere frem (Fig. 2). Det gjorde der og denne gang ikke blot skår, men et helt lerkar – ikke stort, men til gengæld højst usædvanligt. Det var formet som en gris med tryne, øjne, øjenbryn og fire små ben, kun en krølle på halen manglede, men sådan en havde den aldrig haft. Kort sagt, vi stod over for en af de mest naturalistiske dyrefigurer, som kendes fra oldtiden.
Udgave: Skalk 1978:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
