Grenaas bysegl i nyt lys

Selve seglstampen er af bronze og måler ca. 65 mm i diameter. På seglstampens forside, obversen, ses en bro over en å med en kirke for hver ende. Broen er set ret oppe- fra i fugleperspektiv, mens kirkerne ses i profil. Kirkerne er vendt mod hinanden og har hver tre kors på taget samt tydeligt definerede hovedskibe og kor. Seglet er i hovedtræk symmetrisk over den horisontale diagonal. Dog ses en måne og en stjerne på hver side af åen, og en stjerne er samtidigt modstillet en måne på hver side af kirkerne. I et skriftbånd, der løber langs kanten rundt om motivet, læser man: SIGILLUM CIVI- TATIS GRINDUG – Grenaa bys segl. Det er netop brugen af store bogstaver – majuskler – der er med til at datere seglstampen, da man senere, i sengotikken fra omkring 1400 e.Kr., overvejende benyttede små bogstaver til sådanne inskriptioner. Seglets bagside, reversen, har intet motiv.

Forsidens motiv, der er gengivet i negativ, da det jo ved tryk skal kunne give et motiv i positiv, er givetvis topografisk, altså et forsøg på at gengive egentlige geografiske forhold ved Grenaa. Her er gengivelsen af åen oplagt. Byens historie er tæt forbundet med Djursåen, der nu hedder Grenaaen, og som afvander store dele af Djursland. I middelalderen var Grenaa det eneste sted øst for Kolind, hvor man kunne krydse Djursåen uden båd, ligesom byen kunne kontrollere sejlads op ad åen. En naturlig placering for en købstad og da bestemt heller ikke den eneste danske købstad med bro og vand i seglet. Det ses for eksempel i Hobros, Skælskørs og Køges bysegl.

Hvor både bro og å på denne måde er oplagte elementer i et seglmotiv, har de to kirker været emne for flere diskussioner og fortolkninger. Den ene af kirkerne er uden tvivl byens kirke Skt. Gertrud på byens torv. Den anden er blevet udlagt som byens gamle kirke, hvis ruin nu er reduceret til en række sokkelsten nord for byens sygehus – men også på samme side af åen som Skt. Gertrud. Argumentet kunne være, at seglet ikke skal læses som en direkte situationsplan over byen, men at symmetri har været vigtigere for kunstneren bag seglet end en korrekt geografisk fremstilling. En anden tolkning inddrager Skt. Jørgensgården syd for byen, der var placeret på en holm i Djursåens delta. Kapellet ved dette spedalskhedshospital blev kaldt Bro Kapel, havde egen præst og må have haft en vis størrelse. Placeringen stemmer med seglets billede, ligesom kirkens navnemæssige tilknytning til broen må nævnes parentetisk som argument for denne udlægning.

Endelig er der seglets brug af måner og stjerner, hvor der er et motivsammenfald med Nørre Djurs Herreds segl, som kendes fra flere dokumenter, tidligst fra 1584. Herredets segl har et simpelt motiv med blot en måne og en stjerne. Der er dog næppe en sammenhæng med de nævnte måner og stjerner på Grenaas segl, idet himmellegemerne nemlig ofte ses som »heraldisk fyld« i lignende sammenhænge i gotikkens Danmark.