Gravmark
Vor tids gravpladser, kirkegårdene, er omgærdet af stendiger – en markant fysisk grænse. Det anser vi for en selvfølgelighed, men sådan har det ikke altid været. Mens kirkegårdene betjener et sogn, et landområde svarende til en kirkelig inddeling af landet, var gravpladserne i jernalderen af meget forskellig størrelse. De kunne svare til en eller få gårdes beboere i kortere eller længere tid, eller de kunne rumme en hel landsbys gravlæggelser.
Af Torben Egeberg og Christian Adamsen - Litt: FRAM, Fra Ringkøbing Amts Museer 1985. Kuml 1987.
Ligesom bebyggelserne skiftede plads i landskabet med jævne mellemrum, gjorde gravpladserne som regel det samme – blot er det ikke så ofte, det er eftervist i ét bebyggelsesområde, vel fordi gravpladserne er meget mindre end bebyggelserne og ikke så let lader sig opdage. Også placeringen af de dyrkede marker må have skiftet, det er blot endnu vanskeligere at dokumentere.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jernalder (500 til 749), Førromersk jernalder (500 til 1)
Udgave: Skalk 2008:4
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
