Gravhusenes problem

De ældste enkeltgrave er mandslange, som regel øst-vestvendte, nedgravninger med kister af løst sammenstillede planker, der i nogle tilfælde er stenstøttede på ydersiden. Liget er almindeligvis nedlagt på siden med let optrukne ben og ansigtet mod syd, men sådan, at mændene har hovedet i vestenden, kvinderne i østenden. Det må her indskydes, at på grund af de særlige jordbundsforhold er hverken kister eller skeletter bevaret, men de har ikke sjældent efterladt mørke spor, som giver oplysninger om disse ting. (Fig. 1) Over graven er bygget en lav høj, og ved senere gravlægninger er man gået ned fra toppen af denne, hvorefter ny jord er tilført. En gennem længere tid benyttet enkeltgravshøj kommer på denne måde til at indeholde »undergrav«, »bundgrav« og en eller flere »overgrave«.