Gravhusenes problem

Af de jyske hedeegnes mængder af lave småhøje blev i forrige århundredes sidste årtier fremdraget en hidtil ukendt gravform med et fast og særpræget udstyr af lerkar, ravperler og økser i flint og bjergart; især de elegante stridsøkser faldt i øjnene. I højene kunne være flere grave, men hvert lig var jordet for sig, ikke henlagt i fælles gravrum, som man kendte det fra de samtidige dysser og jættestuer. De nye »enkeltgrave« var så afvigende, at man kun kunne finde én forklaring: indvandring af et fremmed folk, sydfra op gennem Jylland.

Af Erik Jørgensen