Gravhøj mellem grave

Sommeren 1912 modtog Nationalmuseet en henvendelse lidt ud over det almindelige, nemlig en opringning fra folketingets formand J. C. Christensen, forhenværende konseilspræsident og endnu mere forhenværende skolelærer i Vestjylland. Han fortalte, at der var fundet trækul og flinteflækker i en højning på kirkegården i Ølstrup ved Ringkøbing. En af museets folk blev dirigeret til stedet, men udbyttet blev kun en pilespids og lidt flintaffald, ting, der nærmest pegede mod en stenalderboplads. Nogen egentlig undersøgelse kunne ikke foretages på grund af gravene, men man bad Ølstrupfolkene holde øjnene åbne.

Af Palle Eriksen

Det gjorde de. Allerede året efter indløb brev fra lærer P. Faurholt, Ølstrup skole:
» — Jeg kan da oplyse, at da vi forleden på højen gravede en grav til en gammel kone, stødte graveren i gravens nordøstre hjørne på overliggeren til et gravkammer. At det var et gravkammer, kan jeg ikke tvivle på, da graveren efter at have stødt hjørnet af overliggeren i stykker med en jernstang stak denne ned i hjørnet af det formodede gravkammer (Fig. 1). Stangen gled af sig selv ned i en dybde af to alen —. Jordsmonnet i højen er fuldt af flintspåner, og i højens vestre side har jeg i et par grave observeret et lag aske. Et par af de fundne flintspåner vedlægges — «.