
Gravens traditioner
Et grubehus er en ukompliceret bygningsform. Det består i al enkelhed af to stolper, rejst i hver sin ende af et gravet hul, og over dem et sadeltag, som enten går til jorden eller støttes af indsatte vægge. Typen opnåede stor popularitet i yngre jernalder, sikkert blandt de mindre bemidlede. For nylig har vi mødt den her i bladet (1982:3), og nu er den der igen – fra en helt anden tid og til en helt anden brug, men atter som en frugt af de store udgravninger, der er gået forud for udlægningen af det sydjyske gasnet.
Af Per Ethelberg

Gasledninger ynder lige linjer, de skærer gennem bopladser og grave, men også synlige fortidsminder må undertiden ofres på energiens alter. Ved Løsning mellem Vejle og Horsens lå en aflang høj i vejen og måtte udgraves før sløjfningen. Den var 20×30 meter i omfang, men overpløjet og kun ca 1 meter i højden. Udjævningen er sket i ny tid, ældre mennesker kan huske højen som to sammenstødende, græsklædte toppe, der under ét benævntes Tvillinghøj. Undersøgelsen viste, at dette fortidsminde har været i funktion som gravsted fra dolktiden (bondestenalderens slutningsafsnit) til sen bronzealder, altså gennem et fuldt årtusinde. Under udgravningen kom naturligvis de yngste grave til syne først, de ældste sidst, men vi vil i det følgende beskrive dem i omvendt orden, nemlig den, hvori de er blevet til.
Den ældste grav, den det hele begyndte med, røbede sig som et fyldskifte i undergrunden; den døde er i sin tid blevet nedgravet i den flade mark og højen opført over ham. Det er ikke så ualmindeligt, det mærkelige var fyldskiftets størrelse, 5,35 x 3,24 meter, helt usædvanligt for en grav. Ved tømningen afdækkedes rester af et husformet gravkammer, så det var altså forklaringen. »Dødehuse« er ganske vist sjældne, men forekommer dog af og til i stenalderen, og netop Sydjylland har leveret flere mærkelige eksemplarer (se Skalk 1980:5 og 1981:3). Det er i det hele taget karakteristisk for disse anlæg, at de er meget forskellige. I det foreliggende tilfælde var formen grubehusets. (Fig. 1).
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Bondestenalder (3900 til 1701), Enkeltgravstid (2850 til 2351)
Udgave: Skalk 1982:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





