Grademål

Af nogle notater fra 1741 af astronomen Peder Horrebow fremgår det, at Rømer i 1702 kom ud for et uheld, som bandt ham til hjemmet i en længere periode; han brækkede skinnebenet og fik sårfeber. Den ellers så travle mand, som ud over sin store lidenskab, astronomien, var blevet pålagt talrige opgaver lige fra Københavns vandforsyning til et embede i Højesteret, var alvorligt svækket. Det var sikkert for at holde sig i gang med noget fornuftigt, at han begyndte at udvikle en række mindre instrumenter hjemme, heriblandt flere termometre. Ingen af dem er bevaret i dag, men i sine arbejdspapirer, som nu opbevares på Det kongelige Bibliotek, gjorde han nøje rede for, hvorledes de var opbygget. På grundlag af papirerne kan vi i dag rekonstruere den skala, han anvendte, og derved få hans målinger omregnet til værdier, der er sammenlignelige med nutidens gradskala. Blandt andet målte Ole Rømer gennem hele fimbulvinteren 1708-09 temperaturen uden døre, hvorved andre beretninger om denne usædvanlige vinter bliver mere forståelige.